Hvorfor er Aula så frustrerende (In Danish)

Når noget så simpelt som en digital kontaktbog kan skabe så meget forvirring og frustration virker det som om der er noget helt fundamentalt galt. I virkeligheden er det nok mere end én ting. Nu er jeg ikke nogen ekspert, men jeg har lidt observationer som måske kan give stof til eftertanke.

Hvad skal Aula, og tidligere Skoleintra egentligt til for?

Der er selvfølgeligt en del forskellige brugere der skal forskellige ting. Det er væsentligt at holde for øje at meget af det brok vi læser og hører er fra forældre, men vi er jo ikke de eneste brugere.

  • Forældre

  • Elever

  • Lærere

  • Skoleledere

  • Måske komuner?

Jeg kan kun tale fra forældre vinklen, men der er en overhængende sandsynlighed for at de samme udfordringer findes hos de andre typer brugere.

Som jeg ser det her der ikke ret mange ting vi skal kunne, men de ting skulle kunne være lige så nemme at bruge som deres gamle versioner. Her taler jeg om:

  • Kontakt bog (sygdom, fravær etc)

  • Lektie bog

  • Skema

  • Kontakter til de andre forældre

  • Generelle beskeder som man fik på et stykke papir

Men nu er der så regler og data håndtering og GDPR der lige spiller en rolle også. Men på trods af det, så burde disse funktioner være nemme og overskuelige at tilgå. Det er formegentligt, ialt fald i fremtiden, til at komme til alle de ting, men for at være helt ærlig, så er det virkeligt besværgeligt!

Hvorfor skal det være så svært!

Som sagt, jeg tror man med tiden kan finde de ting man skal finde, men der er gået noget helt galt i designet, det vi også user experience design. Den helt centrale ting der springer mig i øjnene er at man ikke har husket hvem brugeren er. Udtalelsen om at hvis man kan bruge facebook kan man også bruge Aula, viser faktisk dette. Sociale medier bruger de fleste aktivt for at holde styr på venner, aftaler, jobs, fritid, inspiration og alt muligt andet der spiller en central rolle i vores tilværelse. Men lidt som med E-Boks (som iøvrigt er blevet meget bedre), så er Aula ikke på det niveau. Jo, vi vil gerne vide hvad der foregår i ungernes tilværelse, hvad de skal lave i matematik, eller hvis der er vigtige informationer. Men nej, der er ikke nogen af os der har planer om at blive superbrugere i det system.

Det hele er sikkert super logisk og smart hvis ens dagligdag involvere et par timers brug af Aula (eller forældre intra dengang det var det man brugte), men forældre som brugere er nok mere interesseret i at få den information de skal bruge så hurtigt som muligt. Men vi har "fået" et system der ikke har tænkt på at vi faktisk vil have så lidt friktion som muligt for at få den information vi har brug for. Jeg vil bare gerne kunne klikke på en knap og se hvilke lektier der skal laves, ikke gå igennem en kalender og finde steder hvor der er markeret kommentarer etc... På samme måde er det ikke uden friktion at når man får en besked med en pdf, skal den downloades til telefon eller computer, og så skal man ud og finde filen og åbne den...

Det kan jo ikke være rigtigt at Danske Banks (iøvrigt glimrende) mobil app, gør det nemmere for mig at se vores realkredit lån end Aula gør det at se om vi skal lave lektier?

Hvordan glemmer man dog at brugerne helst ikke vil bruge for meget tid på meget lidt information?

Mit bud er at der er flere elementer i det. For det første har man formegentligt i et statsligt udbud fokuseret på funktionaliteten og for at gøre det så billigt som muligt, ikke taget højde for oplevelsen fra de forskellige brugere. Tommy Ahlers har netop lagt op til at måden man laver udbud bør ændres, og jeg er helt enig!

Hvis man ser på de 'specs' der er lavet om hvad system skal, så kan man sikkert sætte flueben i alle felterne, men det er bare stadig ikke godt.

Jeg fornemmer også at man ikke har brugt nok tid på at se hvordan systemet fungere hos brugerene. I den ideelle verden ville man have lavet nogle prototyper af app'en hvor man kan klikke lidt rundt, men uden de store tunge funktioner, og så set på hvordan nogle brugere (ikke fra udviklings holdet der er dybt inde i det, men helt tilfældige potentielle brugere) reagere på det. Så i bedste ekko bobbel stil er man fortsat ned af en vej der kun giver mening for dem der er dybt inde i det.

Nu har jeg ikke set hvordan systemet fungere for andre typer brugere, men jeg forestiller mig også at det er stort set samme bruger oplevelse. Altså, alt efter hvem der logger ind, så ser man andre menuer etc, men systemet er basically det samme. Men det giver jo ikke mening, når det er så forskellige ting man skal bruge det til. Det er sikkert dog billigere at producere, på papiret. Og når jeg siger på papiret, så er det fordi mit bud er at man har tegnet og bygget noget der er alt for komplekst, og derfor er det blevet dyrt, men ikke godt. Og det er trist, for der er en masse mennesker der har brugt rigtigt meget tid og energi på det, og endnu flere der nu skal bruge tid på at interagere med det.

Hvordan kan man undgå det her virvar?

Det ses i mange produkter, at når man designer det, så gør man det ud fra en præmis om at det system man laver er det eneste brugerene skal med deres dag, og at de går virkeligt meget op i det. Og jeg kan da godt se at det er svært at skulle sige til sig selv at det man laver faktisk er en gene (men en nødvendig en af slagsen) for brugerne. Men se på hvor godt Mobile Pay er løst. Se på Easy Park. Det er egentligt heller ikke ting vi har lyst til at bruge tid på, men på grund af godt design behøver vi heller ikke gøre det... det virker bare! De kan ikke for lidt eller for meget, og alt er hvor det skal være.

Får vi en app med fire menu punkter der viser de ting vi skal bruge?

Næppe... det viste sig at være en dårlig ide (egentligt god ide men dårligt outcome) at lave et andet interface til forældre intra, og som jeg kan se er der ikke adgang til at integrere med aula fra andre apps... og med den kompleksitet der er bygget, og de penge der er brugt, er der nok lang udsigt til at nogen trækker i streg i sandet.

Jeg håber virkeligt at Tommy Ahlers kan få sin plan igennem, og lave en god struktur for offentligt udbudte it projekter...

Previous
Previous

Scattered targeting - Why the Bolia demographic matters so much.

Next
Next

Automotive sales... without borders...